BRDR. CHRISTENSENs FABRIKER - GRØNLUNDS ALLE 108 - 110 . KØBENHAVN VANLØSE.    ^ back to B.F.C.
- - - - - - - - - - - - -

[52-53] Røvskubber. • [53-56] Lynette. • [53-56] Stafette. • [1956] Stafette. • [56-57] Libelle.  

Andre knallertmærker med BFC motorer.

Start  

 [52] B.F.C. typ 4, test - Sweden. [53] B.F.C. Trollet (typ 4) - Norway. [53] Start av B.F.C. cyklemotoren - Denmark.   [Guide to: Instruction books.]
[B.F.C. ● Wittler Wotan.]   
N2     
                              

 

B.F.C. hjälpmotor, test 1952 (Sverige).

         Link to new page

 

B.F.C. Trollet 1953 (Norge).

          Link to new page

 

Nyd sommeren med en B.F.C. motor! 

 

 

Start av BFC cyklemotoren.

 

 
M2c    
 1953     
 

 

 

 

 

Nyd sommeren med en B.F.C. motor!

 

 

BFC

CYKLE MOTOR

DANSK FABRIKAT

 

Encylindret 2-takts benzinmotor med vendeskylning. 

Slagvolumen 42 cm3. 

Cylinderdiameter 38 mm. 

Slaglængde 37 mm. 

0,8 BHK ved 3.000 orndt./min. 

 

Luftkølet cylinder fremstillet efter den patenterede cronitmetode, som giver meget stor nøjagtighed og slidfasthed. Boringen er udslebet med største præcision ved honing. 

Stemplet er fremstillet af letmetal og forsynet med 3 stempelringe. Stempelpind af krom-nikkel stål, hærdet og slebet. 

Plejlstang sænksmedet af specialstil, indsatshærdet og slebet. 

Kramtap svært dimensioneret og velafbalanceret, lejret i svære S.K.F. kuglelejer. Krumtaplejet er et kraftigt rulleleje. 

Tændingen sker ved hjælp af en helt indkapslet svinghjulsmagnet, der endvidere indeholder lysdynamo. 

Smøring sker ved at blande olie i benzinen. Brug Castrol XXL. Blandingsforhold 1:20. 

 

 

 

Motoren er typegodkent af justitsministeriet.

 
 

 

 

 

 

 

 

 

De velger BFC fordi -

● BFC overtager al besvaret ved at køre på cykle 

● BFC er anerkendt som den enkleste, mest robuste og driftsikre cyklemotor. 

● BFC har motor, benzintank og bagskærm samler i en stiv enhed, hvorfor aggregatet siddet urokkeligt på cyklen. 

● BFC er fremstillet af udsøgte materialer og under anvendelse af de mest moderne maskiner og måleværktøjer. 

● BFC giver Dem mest valuta for pengene. 

 

BRDR. CHRISTENSENS FABRIKER - Kontor: Grønlundsalle 108-110 , København Vanløse - Telefon Rødovre ·2425 

 

 
 
 
M2d    
 1952     BRDR. CHRISTENSENs FABRIKER - GRØNLUNDS ALLE 108 - 110 . KØBENHAVN VANLØSE.  

 

  Hvordan skal jeg behandle min BFC knallert.

 

MONTERINGSBESKRIVELSE 

Cyklens bagskærm saves over helt inde ved bagstellet, og den bageste del af skærmen fjernes helt. 

Ved hjælp af de 2 bolte mrk. (1) fastspændes motorskærmens bærebøjle mrk. (3) til cyklens stel. Møtrikken spændes kun løst til. Motorens stilling i forhold til baghjulet skal nu justeres. Fjern først det lille dæksel. som sidder på bagsiden af skærmen lige under benzinbeholderen. Efter at fingermøtrikken er løsnet, løftes skærmen opad til tværbolten (6) går imod i bøjlen (7), og fingermøtrikken spændes til igen. 

Ved at løsne møtrikkerne (2) på boltene (1) kan skærmen nu indstilles således, at afstanden fra dækket til drivrullen bliver 3-4 mm, hvorefter møtrikkerne (2) spændes hårdt til. Når fingermøtrikken (5) løsnes, kan skærmen nu trykkes nedad, så drivrullen kommer til at trykke på dækket. Trykket indstilles til at give den bedste kraftoverføring, og fingermøtrikken spændes derefter godt fast. 

Baghjulet må løbe nøjagtig midt i skærmen, og hverken kaste til siden eller op og ned. Dækket skal altid være hårdt pumpet. 

BAGHJULET SKAL VÆRE FORSYNET MED 2,5 MM EGER.

MONTERING AF LYSANLÆG 

Montering af lyset foregår ved at der føres en ledning fra magnetens klemskrue til reflektorens ene klemskrue. Fra den anden føres en ny ledning til -f- på baglygten. Endelig føres en ledning fra = på baglygten til et punkt på cyklens stel. 

For at opnå det fulde udbytte af lysspolen bør der anvendes følgende pærer. t

i forlygten: 6 volt, 2,7 watt, i baglygten: 6 volt, 0,3 watt.

 

 
       

 

Gasreguleringshåndtaget G og ventilløfterhåndtaget V monteres nu på styret, som vist på fig. 2, og bowdenkablerne lægges langs stellet,

hvortil de fastholdes ved hjælp af isoleringsbånd. 

 

 

BETJENINGSANVISNING

Start af motoren.

Først åbnes for benzinhanen, og hvis motoren er kold trykkes på tipperen, til benzinen løber over. Hvis den er varm er dette unødvendigt. Derefter trykkes på ventilløfterhåndtaget V, og man står på cyklen på normal vis. Man træder så cyklen op i god fart, lukker op for gassen med håndtaget G, og slipper ventilløfterhåndtaget V, hvorved motoren starter. Herefter reguleres hastigheden med gashåndtaget.

Hvis motoren er meget kold, kan det være nødvendigt samtidig med man trykker på tipperen, at trække cyklen ca. 5 m med åbent gashåndtag, hvorefter starten foretages som normalt.

Standsning af cyklen.

Man lukker af for gassen og bremser på normal måde. Når farten næsten er gået af cyklen trykkes på ventilløfterhåndtaget, og motoren stopper. Husk altid at lukke for benzinhanen, når cyklen parkeres.

Smøring af motoren.

Smøring af samtlige dele i motoren foregår ved, at der blandes olie af kvalitet

S.A.E. 40 i benzinen i forholdet 1:20, svarende til 3 mål olie til 2 liter benzin, når målebægeret i dækslet til benzintanken anvendes.

Brug kun den rette motorolie, f. eks. »Castrol-XXL«. Det er vigtigt, at olie og benzin blandes omhyggeligt, før blandingen hældes på tanken.

 

 

Bild 1. MOTORENS VEDLIGEHOLDELSE 

Når man tager en ny motor i brug, må man være klar over, at den skal køres til. Før den har gået ca. 300 km, når den ikke sin maksimale trækkraft, og den bør i den tid ikke overlastes. . 

Motoren bør altid holdes ren udvendig. Ved kørsel i vådt og fedtet føre, kan motoren blive tilstænket, og bør derfor renses, især på køleribber og karburator. 

Endvidere er de fleste motorstop forårsaget af tilstopning og tilsodning, forskellige steder i motoren. De forstyrrelser, der stammer fra karburatoren, kan skyldes følgende: 

A. Hullet, som styrer svømmernålen (v) i bunden af svømmerhuset, hvorved svømmeren (u) til stadighed holder svømmerventilen lukket, og karburatoren får ingen benzin. 

B. Det fine hul i strålerøret (P) kan være tilstoppet, hvorved der ingen benzin suges op i gasåbningen. A og B behøver naturligvis ikke at være totale tilstopnniger: en delvis tilstopning vil give en for benzinfattig (for mager) gasblanding. 

C. Luftfilteret kan være tilstoppet af vejstøv, hvorved der kommer for lidt luft ind i motoren, og gasblandingen bliver for benzinrig (for fed). 

 

 

 

Bild 2. Fra tændrøret kan følgende stamme:

A. Elektroderne kan være tilsodede.

Årsag: for megen olie i benzinen eller for megen brug af ventilløfteren, eventuelt fejl i magneten. 

 

B. Elektroderne kan være våde af olie.

Årsag: benzinhanen har ikke været lukket, medens motoren stod stille eller motoren har været for voldsomt tippet, eventuelt fejl i magnet. 

 

C. Der danner sig en streng mellem elektroderne. Denne består hovedsageligt af kul, vejstøv og bly fra benzinens blyforbindelser, og den opstår i visse tilfælde ved brug af for tynd olie. Strengdannelsen fremmes også af et tilsnavset luftfilter, samt ved at stempeltog og cylinder er belagt med sod eller motoren i det hele taget er tilsnavset indvendig.

 

D. Afstanden mellem elektroderne er enten for stor eller for lille. Den rette åbning er 0,4-0,5 mm. Såfremt. tændrøret er rent og tørt, evt. ved en prøve viser sig at være helt i orden, men ikke er i stand til at tænde med motorens magnet, må fejlen findes andre steder. Der kan da være tale om, at tændrørskablet ikke har rigtig forbindelse med magneten. Er der heller ikke her noget galt, må fejlen søges i selve magneten. 

 

 

Bild 3. MAGNETEN 

Her kan der først og fremmest være tale om afbryderen. Kontaktfladerne (platanerne) skal være rene og åbne med den rette afstand i tændingsøjeblikket, hvilket vil sige ca. 0,3-0,4 mm. Er der heller ikke her nogen fejl, kan enten spolen eller kondensatoren være defekt. 

 

Motorens indsugning og udstødning reguleres udelukkende af stemplet og af portene i cylindervæggen. Det er klart at disse funktioner kun kan foregå rigtigt, såfremt kanaler og porte er helt rene, og står med fuldt tværsnit. 

 

Rensning af udstødsportene kan udføres uden at afmontere cylinderen. Lydpotten skrues af og stemplet køres så langt op imod krumtaphuset som muligt, således at portene er helt fri af stemplet (ses ved at lyse med en lommelygte ind i udstødningsstutsen). Med en kniv, eller allerbedst en speciel udstødsskraber, skrabes portene helt rene, og den afskrabede sod blæses ud ved at køre motoren rundt med udtaget tændrør. Det er vigtigt at sørge for, at motoren er helt ren inden tændrøret skrues i påny, og motoren staris. 

 

Når skyllekanalerne skal renses må cylinderen afmonteres. Kanalerne og portene skrabes meget omhyggeligt ud, og blæses grundigt rene. Pas på ved montagen af cylinderen, at stempelringene kommer til at ligge rigtigt i noterne og i forhold til styrestifterne. 

 

Til slut skal gives nogle almindelige regler for, hvorledes fejlene arter sig, og hvorledes de findes. 

1. Motoren starter ikke.

Årsag: benzinhanen er ikke åben eller karburatoren er ikke tippet. Strålerøret er tilstoppet. Gnisten er for svag. Elektrodeafstanden er for stor. Tændrøret er defekt eller kortsluttet. 

 

2. Motoren starter dårligt.

Årsag: blandingen er for mager (benyt tipperen).

Tændrøret er tilsmudset eller vådt af olie. Elektrodeafstand for stor eller for lille (svag gnist). Der kan være vand i benzinen. 

 

3. Motoren starter, men stopper kort efter.

Årsag: karburatoren er løbet tom, fordi benzinhanen ikke er åben. 

 

4. Motoren starter, men stopper, når der gives fuld gas.

Årsag: strålerør eller benzinrør stoppet. Motoren er endnu for kold. Karburatoren ikke forsynet med rigtig størrelse strålerør. 

 

5. Motoren starter, men knalder i karburatoren, når der gives gas (den hoster eller nyser). 

Årsag: motoren meget kold, gasblandingen for benzinfattig. Tilstoppet eller for lille strålerør. Indsugningsrøret er utæt (falsk luft). 

 

6. Motoren starter, men arbejder uregelmæssigt og springer hver anden tænding over, når der gives gas. 

Årsag: gasblanding for fed, strålerøret for stort. Luftfilter tilstoppet. Svømmeren sidder fast, således at benzinen løber over. Tændingen sætter ud på grund af snavset tændrør. 

 

7. Motoren går, men knalder i udstødningen.

Årsag: tændingen sætter ud. Blandingen for mager.

 

8. Motoren banker.

Årsag: selvtænding på grund af koksafsætninger på tændrør. For lille strålerør. 

 

9. Motoren trækker dårligt.

Årsag: blandingen for mager eller for fed. Udstødningsportene er tilstoppet af sod. Lydpotten er tilstoppet. 

 

10. Svømmerhuset løber over.

Årsag: fremmedlegemer fra tanken eller røret over svømmerhuset forhindrer, at svømmernålen lukker tæt. Svømmeren utæt. 

 

Lærer man først sin BFC motor at kende og forstår at rette de småfejl, der kan opstå, så har man også i den fået en hjælper, som på køreturen overtager hele arbejdet for een. 

 
 
 

 

BRDR. CHRISTENSENs FABRIKER 

GRØNLUNDS ALLE 108 - 110 . KØBENHAVN VANLØSE 

TELEFON: RØDOVRE *2425